“Jeg er blevet opfordret til at repræsentere Nordjylland, og en af de mest inspirerende historier, mener jeg, er vores Gjøl-trold, som blev til Hollywood-filmen ‘Trolls’ med Justin Timberlake i hovedrollen. Det må jo nærmest være det største, man kan opnå fra idé til handling. Jeg er derfor enorm taknemmelig for at Dam Things og Lykketrolden vil bidrage til indsamlingen med denne unikke mulighed, som jeg tænker kan inspirere de fleste virksomheder til at tænke stort.”
I forbindelse med Company Aid indsamlingen bliver det nu muligt, at designe din helt egen Gjøl-trold, som også kan komme ud i landets butikker. Dén virksomhed eller privatperson, der byder højst på at få lov til at designe sin egen trold, får dermed en unik mulighed for blikfang.
Vinderen af auktionen får en 140 cm stor trold og kan selv råde over, hvem og hvordan, den skal dekoreres. Dette giver en kommerciel mulighed for at lave et event i sin virksomhed, hvor en direktør, kendt kunstner eller kreativ sjæl kan dekorere trolden - og opnås der et inspirerende design, sættes den i produktion og bydes til salg i de danske butikker landet over. Vinderen indgår i en design-process sammen med By Sommer, for at opnå bedst muligt design som kan produceres. For hvert solgt trold vil der efterfølgende også gå et beløb til Røde Kors. En unik mulighed da der netop udkommer en ny stor Trolls film i 2023.